Præstens Have


Det store naturskøne område
ved den tidligere Ingstrup Præstegård


Foreningen ”Præstens Have” ønsker og arbejder for, at bevare det store naturskønne område ved den tidligere Ingstrup Præstegård. Det er af afgørende betydning for at imødekomme det stærkt stigende behov for at tilgodese biodiversiteten og samtidig bevare et unikt frirum for alle levende væsener - mennesker, planter og dyr, både nu og for de kommende generationer.

Vi er alle opsatte på at bidrage til en bedre verden, men det kan være en udfordring

at finde ud af, hvordan vi kan gøre en forskel, selv i det små.

”Præstens Have” giver os netop denne mulighed. Det er en grøn oase med træer der er flere hundrede år gamle og bevaringsværdige. En naturlig sø med afløb mod et moseområde - §3 -område og 2 gravhøje forbundet med et stianlæg.

Her er et sjældent sted hvor naturen får lov til at udfolde sig i sin egen takt og rytme.

Det er et sted, vi vil/skal værne ekstra meget om. Kombinationen af disse elementer pirrer vores naturlige nysgerrighed og åbner op for udforskning, leg og ikke mindst indre ro og velvære.

Vores mål er at bevare og udbygge ”Præstens Have” som et refugium for

biodiversitet og frirum for alle, som benytter området.

Vi ønsker at skabe gode og rekreative rammer for både lokalbefolkningen,

Ingstrup Trivselsskole- og Børnehaves mange elever og de mange besøgende.

Gennem initiativer som planlagte naturvandringer, undervisningsaktiviteter for

Trivselsskolens planer for natur og teknik, frivillige indsatser med formidling af

vigtigheden ved bæredygtig udvikling, håber vi at inspirere og engagere alle i at tage ansvar for vores miljø.